LLM-optimering

LLM-optimering - Bliv nævnt i ChatGPT, Gemini og Claude

Flere stiller spørgsmål til ChatGPT, Gemini og Perplexity i stedet for at google. Sådan fungerer sprogmodellerne, og sådan øger du chancen for at blive nævnt og citeret.

Af Dan VesterOpdateret 9. oktober 2026Læsetid 9 min

Kort svar

LLM-optimering (også kaldet LLM SEO) er arbejdet med at gøre dit brand og dit indhold synligt i svar fra sprogmodeller som ChatGPT, Gemini, Claude og Perplexity. Modellerne svarer ud fra det, de har lært, og fra kilder, de henter på nettet. Et tydeligt, troværdigt og crawlbart site giver de bedste forudsætninger, men ingen kan love en plads i et svar.

Hvad er LLM-optimering?

LLM-optimering handler om at være det svar, en sprogmodel kan finde, forstå og tør bruge.

LLM står for large language model, og det er sprogmodellerne bag ChatGPT (OpenAI), Gemini (Google), Claude (Anthropic) og Perplexity. De svarer ikke med en liste af links, men med et sammensat svar, nogle gange med kilder. LLM-optimering overlapper med GEO, men fokus er på assistenterne frem for på Googles søgeresultat. Googles egne AI-svar er beskrevet under AI Overviews.

Sådan får en LLM sit svar

En LLM svarer ud fra to ting: det, den har lært, og det, den kan slå op.

Sådan får en sprogmodel sit svarEt spørgsmål går til en sprogmodel. Modellen svarer ud fra træningsdata og websøgning, og giver et svar med eller uden kilder. Her kan dit site blive hentet og citeret.Dit spørgsmålBrugerens promptSprogmodelChatGPT, Gemini,Claude, PerplexitySvarMed eller udenkildelinksTræningsdataDet modellen har lærtWebsøgningFriske kilder fra nettetHer afspejles dit brand,hvis det er omtalt bredtHer kan dit site blivehentet og citeret
Forenklet flow. Virkeligheden varierer mellem tjenesterne, og nogle svar bygger kun på træningsdata.

Som tommelfingerregel står brands og emner, der er bredt omtalt på nettet, stærkere i det, modellen har lært. Websøgning gør, at nyt og specifikt indhold kan hentes og citeres, hvis siden kan findes og læses. Derfor tæller både brandopbygning (omtaler på tværs af nettet) og klassisk SEO.

Fire niveauer af synlighed

Synlighed i et AI-svar er ikke enten eller. Der er fire niveauer.

Fire niveauer af synlighed i AI-svarFire trin, der stiger fra ikke synlig, over omtalt og citeret, til primær kilde.Ikke synligSvaret nævnerikke dit brandOmtaltDit brand nævnes,men uden linkCiteretDit site vises somkilde med linkPrimær kildeSvaret byggermest på dit siteSynlighed i AI-svar
Fire niveauer af synlighed i et AI-svar. Illustrationen viser princippet, ikke målte tal.
Niveau Hvad det betyder Typisk næste skridt
Ikke synlig Svaret nævner ikke dit brand. Tjek, at siderne kan crawles, og at du har indhold, der svarer på spørgsmålet.
Omtalt Dit navn nævnes, men uden link. Gør dit eget site til den tydelige kilde: svar først, tydelig afsender og schema.
Citeret Dit site vises som kilde med link. Styrk de sider, der citeres, og udvid til flere spørgsmål.
Primær kilde Svaret bygger mest på dit site. Hold indholdet opdateret, og følg, om positionen holder.

Sådan gør du i praksis

Det er de samme ting, der gør et site godt for både mennesker og søgemaskiner.

  • Svar først. Hver overskrift starter med et kort, selvstændigt svar på 1–3 sætninger.
  • Tydelig entitet. Brandnavn, kontaktoplysninger og profiler er ens overalt: på sitet, i schema, på LinkedIn og i Google Business Profile.
  • Konkrete fakta og egne data frem for generelle formuleringer.
  • Omtaler på tværs af nettet: branchesites, medier, anmeldelser og fagfora, ikke kun egne sider. Se også backlinks.
  • Sammenligninger og FAQ med de spørgsmål, folk stiller til AI, fx ”hvad er bedst til …” og ”hvad koster …”.
  • Opdateret indhold med en synlig dato.
  • Teknisk sundt: hurtigt, indekserbart og med vigtigt indhold som tekst, ikke kun i JavaScript. God hosting hjælper på hastigheden.

Ingen genveje

Der findes ingen trick, der garanterer en plads i et AI-svar. Det, der virker, er arbejdet med fundamentet, indholdet og omdømmet, og at du måler, hvad der sker.

Lad crawlerne komme ind

Hvis en AI-tjeneste ikke må hente din side, kan den heller ikke citere den.

AI-tjenester bruger forskellige crawlere til forskellige formål, og du kan styre dem hver for sig i robots.txt. Tabellen viser nogle af dem:

Crawler Bruges til
OAI-SearchBot Søgning i ChatGPT.
GPTBot Træning af OpenAIs modeller.
ChatGPT-User Når en bruger beder ChatGPT om at åbne en side.
Google-Extended Styrer brug af indhold til Googles generative AI. Påvirker ifølge Google ikke placeringen i Search.

Det er et forretningsvalg. Vil du ikke bruges til træning, kan du blokere træningsbotten, men stadig tillade søgebotten, så du kan blive citeret. Andre udbydere, fx Anthropic og Perplexity, har deres egne crawlere. Tjek også dit CDN og din firewall, fordi nogle sikkerhedsløsninger kan blokere AI-crawlere uden at du ved det.

Det skal du ikke tro på

Der er mange hurtige løsninger i omløb. De fleste er unødvendige.

Påstand Virkeligheden
En llms.txt-fil gør, at AI finder dig Google skriver, at der ikke kræves særlige AI-filer for at blive vist i AI-funktionerne, og jeg har ikke set solide beviser for, at filen flytter noget.
Du kan optimere én gang Modeller, kilder og svar ændrer sig. Mål løbende.
Alle LLM’er svarer ens Tjenesterne bruger forskellige kilder og giver forskellige svar på samme spørgsmål. Mål i dem, dine kunder bruger.
Skriv til maskinen Skriv til mennesker. Klare svar hjælper begge.

Følg din synlighed i AI-svar

Jeg har en LLM-tracker, der viser, hvordan dit brand er placeret i ChatGPT og Google Gemini, og som automatisk kommer med playbooks til forbedringer af sitet.

Den følger de prompts, du selv vælger, og viser over tid, om dit brand er primær kilde, citeret, omtalt eller slet ikke synligt. Resultaterne kan eksporteres som PDF eller PowerPoint.

Spørgsmål og svar om LLM-optimering

Hvad er LLM-optimering?

LLM-optimering, også kaldet LLM SEO, er arbejdet med at gøre dit brand og dit indhold synligt i svar fra sprogmodeller som ChatGPT, Gemini, Claude og Perplexity, så du bliver nævnt og citeret.

Hvad er forskellen på LLM SEO og almindelig SEO?

Almindelig SEO handler om placeringer i søgeresultater. LLM SEO handler om at blive nævnt og citeret i et sammensat svar. De bygger på samme fundament af teknik, indhold og troværdighed, men måles forskelligt.

Kan jeg optimere til ChatGPT?

Du kan øge chancen for at blive nævnt og citeret, men du kan ikke styre svaret. Gør dit site crawlbart, skriv klare svar, vis en tydelig afsender, og få omtaler fra andre troværdige sider. Ingen kan garantere en plads i ChatGPT’s svar.

Hvilke AI-crawlere skal jeg tillade?

Det afhænger af, hvad du vil. OpenAI har fx OAI-SearchBot til søgning i ChatGPT, GPTBot til træning og ChatGPT-User, når en bruger beder ChatGPT om at åbne en side, og de kan styres hver for sig i robots.txt. Vil du kunne blive citeret, skal søgebotterne have adgang.

Skal jeg lave en llms.txt-fil?

Google skriver, at der ikke kræves særlige AI-filer for at blive vist i Googles AI-funktioner, og jeg har ikke set solide beviser for, at filen flytter noget. Prioritér indhold, teknik og indeksering først.

Hvordan kan jeg se, om mit brand nævnes i ChatGPT og Gemini?

Vælg de prompts, dine kunder stiller, og følg over tid, om dit brand er primær kilde, citeret, omtalt eller ikke synligt. Det kan gøres manuelt, men mere pålideligt med et værktøj, der gentager prompts over tid, som min LLM-tracker.

Hvor lang tid tager det at blive nævnt?

Det varierer. Websøgning kan hente nyt indhold hurtigt, hvis siden kan findes og læses, mens det tager længere tid at opbygge et brand, der er bredt omtalt. Se det som et langsigtet arbejde ligesom SEO.

Læs videre

ekspert til seo

Har du et spørgsmål om SEO eller AI-synlighed?

Skriv til mig, så svarer jeg gerne personligt.

Kontakt Dan Vester